Sparring (supervison) på dine samtaler

Ønsker du, at jeg overværer en samtale og/eller et samtaleforløb og giver sparring til dig? Det kan være professionelle samtaler mellem dig og en medarbejder eller dig som er fagprofessionel og har samtale med en borger eller kunde? Hvis ja, anbefaler jeg, at du inden har deltaget på et 3. dages samtale-kursus. Der kan også aftales særskilt sparring (supervision)uden deltagelse på kurset.

Min tilgang og rolle i forhold til sparring på samtaler

Jeg har igennem snart 20 år arbejdet professionelt med samtaler heraf 17 år som socialrådgiver og har derfor stor erfaring med samtaler med rigtig mange forskellige målgrupper og stort kendskab til den særlige rolle, kompleksitet og kontekst du som fx myndighedsperson arbejder i. I min bog om Socialrådgiverens samtaler (2017)har jeg samlet den viden.

Jeg forsøger altid at skabe tryghed og tillid omkring min overværing af samtaler og anbefaler, at der forinden er klare rammer og aftaler mellem den jeg deltager ved samtaler med og mig. Jeg anbefaler, at der er tavshedspligt og jeg ikke melder tilbage til fx nærmeste leder i forhold til den enkelte medarbejders samtaler. Jeg vil gerne, at fokus skal være den enkelte lederes og/eller medarbejderes ønske om læring og udvikling og lægger vægt på, at min deltagelse i samtaler ikke er kontrol. Jeg lægger vægt på, at der både sker sparring inden og efter samtalen, da jeg tror på, at det giver mest værdi og læring. Der vil både blive talt om og lagt vægt på den enkelte samtale og overvejelser om næste samtale – samtaleforløbet på sigt. Grunden til dette er, at der ligeledes trænes fokus på samtalens procesniveau.

Ønsker du at læse mere om, hvordan sparringen foregår og min tilgang se mere her.